![]()
|
En
sumpskildpadde går på land:
|
||
|
(Emys o. orbicularis)
|
||
| Det er lykkedes mig (Karin) at lave en lille fotoserie af vores sumpskildpadder hen over sommeren 2003. Lige fra de går på ægvandring, til æggene er lagt og klækket. Prøv at se her: | ||
| Vi har ca. 450 m2 udendørs skildpaddeanlæg, hvor der i midten er lavet et rimeligt stort vandhul til de voksne sumpskildpadder. De overvintrer udendørs under isen, vandhullet er dybt nok til, at det ikke bundfryser. | ||
|
Lige nu nyder de
bare solen. Vores voksne skildpadder kommer oprindeligt fra det nordtyske.
De har tidligere levet og formeret sig i Danmark. Der er indenfor de
sidste par år, fundet 8 stk. i Silkeborg området, samt nogle
på Bornholm. Det er ikke klarlagt endnu, om det er den oprindelige
danske bestand, man har fundet, eller om det er dyr, der er udsatte.
Der er lavet gentest på 7 af de 8 skildpadder ved silkeborg. Disse
test viser, at det ikke er sydeuropæiske dyr, der er fundet, hvilket
ellers ville være det mest naturlige, hvis det er udsatte dyr.
Om det nogensinde bliver opklaret, hvor "sumperne" kommer
fra, ja, det vil tiden vise.
|
||
|
En hun har været
på ægvandring et par dage. Kun i dagtimerne, om aftenen
søger hun igen til vandet. Et eksemplar af denne her størrelse
er vel omkring 50 - 70 år gammel, og hun overlever såment
nok også os. Hun leder efter det bedst egnede sted til at lægge
æg. Hende her, mener så at hun har fundet stedet, og er
begyndt at grave ud til reden.
|
|
|
|
Efter mange timers
hårdt arbejde, graven, lægge æg og efterfølgende
dække reden til igen, ja, så kan man næsten ikke se,
at hun har været der.
|
||
|
De sidste 2 år,
hvor vi har fået unger af skildpadderne, har vi gravet alle æg
op, og lagt dem i rugemaskine. Når man forsigtigt graver æggene
fri, ser man kun lige de øverste par æg.
|
|
|
|
Nedenunder disse
par æg, ser man så en flot rund rede, hvor resten af æggene
er lagt. I år laver vi et forsøg. Vi har taget nogle af
æggene ind fra 2 af rederne, men i hver rede, har vi ladet 3-4
æg være tilbage. Vi håber så på, hvis
vejret ellers holder lidt endnu, at kunne bevise, at skildpadderne kan
klække på friland i Danmark. Lykkes det, vil det være
lidt af en nyhed i krybdyrsverdenen. Vi har sat min/max temperaturmålere
ned i rederne, og Søe går dagligt ud for at aflæse
temperaturerne. Vi ved også, at der et eller andet sted derude,
er en rede vi ikke har fundet. I perioden op til æglægning,
vejer Søe jævnligt hunnerne, og når en hun pludselig
er faldet en del i vægt, ja, så er æggene lagt.
|
||
| Her en "sumper" fra 2002, der er på vej ud af ægget. Ægtanden ses tydeligt. |
![]() |
|
![]() |
"Så er
jeg kravlet lidt længere ud......."
|
|
| "Og her er jeg helt fri af skallen.........." |
![]() |
|
![]() |
Et kuld fra 2002
|
|
| Her er den første unge fra 2003. Billedet er taget ca ½ time efter den er kravlet ud af ægget. (Klækket i ruge maskine). |
|
|
|
Og her er så
3 unger. Nyklækket, fra sidste år og forrige år. Så
hurtigt vokser de. Skildpadderne fra sidste og forrige år bor
stadig indendørs, men vi har planer om, at lave en babyafdeling
i haven, som så skal overdækkes, da de stadig er så
små, at hejrer eller lign. kunne finde på at tage dem.
|
||
| Sidst i oktober 2003 fandt vi denne lille størrelse i vores udendørsanlæg. Det er lykkes mindst en enkelt lille "sumper" at klække på friland. Den eneste af ungerne fra 2003 som vi har beholdt selv. Det må da være et stærkt lille dyr. |
|
|