(Trappesnog)

Rhinechis scalaris han

Trappesnogen er en af de mindre europæiske rottesnoge. Den kan blive op til ca. 150 cm, men er oftest omkring 100 - 120 cm. Den har den vestligste udbredelse af de europæiske rottesnoge og findes i Portugal, Spanien, det sydlige Frankrig samt på øerne Menorca og Iles`Hyeres. Den findes på mange forskellige biotoper, men træffes oftest på varme sydvendte og solbeskinnede steder i nærheden af flugtmuligheder under buske eller i stensætninger. I modsætning til de fleste andre rottesnoge træffes den ofte midt på dagen ude i terrænet på jagt efter føde.  Selv om den tilhører slægten Elaphe, er det en meget atypisk rottesnog. Den elsker meget varme, har en kort udrugningstid, æggeskallerne er meget tynde, den ligner og opfører sig mere som en tyresnog end som en rottesnog. Hovedet kan minde om den amerikanske Arizona elegans, der har en gravende levevis, men dette er dog ikke tilfældet for trappesnogen.  Trappesnogen er ikke en foderspecialist, men derimod æder den næsten alt, hvad der findes. På menukortet findes øgler, slanger, padder, fugle og pattedyr op til en størrelse af små kaniner.

Rhinechis scalaris, parring

Trappesnogen er desværre blevet meget sjælden i fangenskab. Der er enkelte opdrættere tilbage især i USA, men bestanden i fangenskab er truet med udryddelse, og da den er fredet i hele sin udbredelse, kommer der ikke nyt blod til.  Det er en af de letteste snoge at holde. De er meget modstandsdygtige over for parasitter og sygdomme, og er lette at få til at acceptere foderemner som mus og mindre rotter, selv ungerne spiser oftest museunger selvstændigt efter et par uger.  Terrariet bør være stort og gerne højt, da de gerne klatrer og i det hele taget er meget aktive. Varmepladserne bør være i toppen af terraiet for at animere dyrene til at præsentere sig på bedste vis. Trappesnoge er i naturen meget aggressive, men vænner sig hurtigt til terrarieholdet og til mennesker, og bliver efterhånden ganske rolige, når de håndteres.

Rhinechis scalaris æglægning

Rhinechis scalaris under klækning

Ved god fodring er de kønsmodne efter 16 måneder til 2½ år. En længere dvale har vist sig nødvendig for at få et succesfuldt opdræt. Dvalen skal være på 2,5 - 4,5 måneder ved 7 - 12 *C. Efter dvalen skilles hanner og hunner ad til efter første hamskifte. Det kan være svært at få hannerne til at parre hunnerne. En total rengøring af terrariet inden sammensætningen af kønnene, kan have en positiv effekt, og tilstedeværelsen af flere hanner har også vist sig at være gavnlig for parring.  Hunnerne lægger op til 15 æg (oftest 5 - 8 ) ca. 45 dage efter parringen og ca. 7-12 dage efter hamskifte. Et par dage før æglægningen bliver de rastløse og gennemsøger terrariet for en egnet plads til æglægningen. Vi benytter en boks på størrelse med en skotøjsæske halvt fyldt med fugtigt levende sphagnum, som altid benyttes, men i mangel på en egnet plads vil hunnerne lægge æggene i vandskålen.  Æggene lægges ved ca. 27 *C og klækker efter 54 -59 dage. Ungerne er efter første hamskifte klar til første fodring, hvor nyfødte museunger normalt bliver accepteret fra starten.